Brev til mine børnebørn

Kære drenge og piger
Ja der er kommet de første blomster i haven. Her kan du se hvordan de ser ud og hvad de hedder.

Erantis

Vintergæk

Påskeklokke

På min vej rundt i haven kom jeg forbi jeres hule, som I byggede i efterårsferien. Det bliver spændende at se, hvordan den kommer til at se ud, når der kommer en masse af blade og nye grene på træet. Måske kan man så slet ikke se den. Så vil i kunne sidde helt gemt i den og drikke saftevand og spise kager.

Inde i farmors drivhus er der også blomster. Når det bliver sommer bliver de røde, blå og gule.

Jeg vil også i år lave nogle tomatplanter til jer. Kan I huske de små søde, som man kan gå og spise af. Men først skal jeg så nogle frø i potter, som jeg har stående inde min varme stue. Tomatplanter kan slet ikke lide at fryse og vil kun gro, når de har de får sol og varme, så I får ikke planterne før til Pinse.

spireprøve i vindueskarmen

der kommer både blade og rødder
 ud af en tør fra sidste år bønne

Kræfterne i jorden - jorden brydes af spirer

Så kom foråret! Kraften fra naturen slå til.
Tænk at de kan vælte en skulptur.... Det ser sådant ud.

Genopdagelse af jordens gemmer.
Det er også foråret. ..Ja det er rigtigt. Der var de igen mine elskede erantis med deres urkraft og foragt for vinterens sidste krampetrækninger.
Hukommelsessvigt.
Ja jeg havde glemt alt om løgplanterne i sommer, hvor jeg syntes det var alle tiders med en skulptur lige på den plads. Citrontimian havde også bredt sig ud over stedet, så det er virkelig blevet et lag på lag bed.

Istid

 Så har frosten lagt sig over haven. Det gik først for sent op for mig, at det var alvor.

Vandtønden var ikke blevet tømt. Men det klarede den selv. Den var blevet rund i bunden og væltede. Langsomt i solskinnet gled indholdet ud.

Næste dag i var den flækket - jeg havde fået en isskulptur!

Vinterdrama

Nu er det tiden at forkæle de små fugle. En af havens hunsolsorte venter på mig hver dag ved foderhuset.
Vi fløjter lidt til hinanden og så sætter hun sig til måltidet, når jeg er gået et par skridt væk.
Men vinterdramaet var lige ovre i det forvildede skel. Her sad der en flot spurvehøg med et for den dejligt måltid mellem kløerne - set med kikkert for øjet - en grønirisk, der har måttet lade livet. Ja der skal være mad til alle i vinterkulden.
Jeg er først begyndt fodringen af fuglene nu her, hvor der ikke er flere bær i buske og træer - og jorden er dækket af sne og frost. Der bliver serveret 1/4 l. fugleblanding og et æble dagligt og mange forskellige fugle samles dagligt til min store fornøjelse.