Der sidder "lugekonen" på hug i bedet ved havens bassin. De trælse vorterod, som gang på gang dukker op, skal have en tur med lugejernet. De er lige nu nemme at få op inkl. roden .
En armslængde fra mig i solen sidder "fru solsort" ( hende med den flossede hale) og bader tidlidsfuldt med det ene øje vendt mod mig.
I går gennemgik hun den just udlagt jord fra kompostkassen. Hun gik direkte efter skolopender.
Solsorten kan åbentbar se forskel på mennesker, for ved besøg af en anden veninde i menneskeform, tog solsorten straks flugten ind under en busk og gjorde sig usynlig, til vi var alene igen.
Den har hele vinteren set pjaltet ud, så det kan godt være at min fodring har hjulpet den igennem den kolde tid og givet den et forår mere. Så er det bare om den kan klare kampen om redepladsen. Den gør i hvertfald sit bedste, for at beholde sin attraktive plads tæt ved vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar