Drivhusdrømme i virkeligheden

Drømmene er når man i februar sidder med frøkataloget og virkeligheden er nu, hvor der er ca. 300 planter, der står og venter på at blive plantet ud. I år har jeg igen slået mig på en stor Augatum både i blå og hvid. Der er storhoved tagetes i hvid og lys gul, som jeg glæder mig til at plante i samme bed, hvor gul stedmoder og gul gyldenlak er i fuld gang med blomstre. Så er der selvfølgelig også en del planter til urtehaven og - tomater. Den buskede cherrytomat er i gang med at sætte de første blomster og kartoflerne i spande og poser tegner til snart at give os den første delikate lækkerbisken på middagsbordet.

I det lille drivhus kan man sidde og nyde vin og figen i deres udvikling subleret med de røde stangbønner, som har givet den første håndfuld til køkkenet.  Ikke alle frøposerne og gamle indsamlede frø er brugt, men der skal jo også fysik til at fuldføre alle planerne, så jeg må vist stoppe lidt op inden der kommer flere frø i jord.

Havedrømme.

Det er nu vinterens drømme for alvor begynder at folde sig ud. Haven fylder dagene med nye oplevelser. Den første solsorteunge, der hopper rundt på plænen. Hov nu er havesangeren kommet. Nej hvor er de tulipaner smukke. Jamen se rødbøgen. Kastanien har sat blomster for første gang i ti år efter en lidt for kraftig beskæring i ukyndige hænder. Og den plante havde jeg helt glemt. Var det ikke den jeg fik foræret af? Ja hvem var det nu lige. Og nu er det gamle æbletræ med knopper. Det er i år vi skal have æbler. Det gir kun hvert andet år. Hvad  med den Trilium, som jeg købte for fem år siden og stadig kun kommer med én blomst, men så er der så meget andet, som vælter frodigt op år efter år. En af mine yndlinge er engblommen, som står sammen med Queen of night  op ad diget og trolhasselen.

Kom maj du søde milde….

Og så væltede kulde, regn og storm ind over haven i dens fulde majflor. Men heldigvis står et nyt hold tulipaner på spring til at erstatte dem, storm og regn endelig gjorde det af med, og som nu frigjort fra sin frøstand, må suge sin kraft ned i jorden i løgdepotet, så det igen til næste år kan fremvise sin skønhed i rødt. Så er det bare om ”lugekonen” har glemt hvor den står og kommer til at beskadige den under sin iver for evig forandring i haven.