Det er nu vinterens drømme for alvor begynder at folde
sig ud. Haven fylder dagene med nye oplevelser. Den første solsorteunge, der
hopper rundt på plænen. Hov nu er havesangeren kommet. Nej hvor er de tulipaner
smukke. Jamen se rødbøgen. Kastanien har sat blomster for første gang i ti år
efter en lidt for kraftig beskæring i ukyndige hænder. Og den plante havde jeg
helt glemt. Var det ikke den jeg fik foræret af? Ja hvem var det nu lige. Og nu
er det gamle æbletræ med knopper. Det er i år vi skal have æbler. Det gir
kun hvert andet år. Hvad med den Trilium,
som jeg købte for fem år siden og stadig kun kommer med én blomst, men så er
der så meget andet, som vælter frodigt op år efter år. En af mine yndlinge er
engblommen, som står sammen med Queen of night op ad diget og trolhasselen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar