Hanesporetjørn i fugleskov

Så kom den med fuld musik – ”frosten” og lagde haven i vinterhi. Dog blev de sidste hindbær til en hel kopfuld. De smager ikke af meget, men lidt sukker kan hæve dem lidt i smagen.

Bladene er faldet af Hanesporetjørnene og de står med deres bare grene og røde frugter. Det åbenbarer også en lille rede i toppen. Så projekt ”fugleskov” er godt på vej. I de andre bærbærende træer og buske har Sjaggeren allerede gjort krav på en del af føden under store protester fra solsortene. Men der er mad nok til alle. Og de bliver spist i forskellige tempi. Hannesporetjørnens frugter lægger sig under træet og holder til langt hen på vinteren til glæde for f.eks. en flok silkehaler på gennemrejse.

 

 

Åben have over sommeren

Endnu en gang blev haven rammen om familielivet. Det lange bord kom i anvendelse og snakken over maden lyder i den flimrende skygge under de store træer, mens børnebørne tumler rundt, ler, slås og græder eller er helt stille i hinbærstykket.

Hulen kom også i anvendelse. Soppebadet blev brugt og fodbolden skudt ind i naboens krat, så deres mor iført støvler og hansker måtte ind på en "henter" gennem brændenælderne, som her er fredet til insekter og fugle.

Det er i sådanne guldstunder jeg virkelig værdsætter i min have. Og tænk helt hen i oktober har vi stadig haft timer på terrassen med kaffe og mad. Sig ikke vi ingen sommer har haft i år.
At det så regnede lige den dag, hvor vi holdt fest for fyrre venner og familie og jeg i ånden havde set haven som ramme om gæster og kaffeborde rundt omkring i hjørnerne det er en anden sag.

Vejrguderne var mig heller ikke venligt stemt den aften, da en masse mennesker havde ulejliget sig herhen på havebesøg. Der blæste en rigtig kold vind og blomsterne lod deres farvepragt vente på sig.

Men en god sommer var det nu alligevel og en del eksperimenter  blev afprøvet. Også her gik noget godt og noget obsolut ikke godt. Det er derfor man aldrig bliver færdig med interessen for den sore levende skulptur, som haven er.

Ageratum - Blåkvast

Efteråret har meldt sin ankomst. Æblerne er faldet ned og løvet er på vej samme vej. Nogle enkelte stauder holder stadig fast i deres blomstring, men de fleste  har overgivet sig til frøsætning.

Og der midt i det hele som bånd om bedene har Blåkvasten- Ageratum stået med sine blå puder på stilke. Det har regnet og blæst. Solen har bagt og nogle kolde nætter har næsten sat dem til "tælling" Men de stod der stadig indtil for en uge siden midt i oktober.

Det er så helt bestemt en af mine ynglingsblomster.
Første gang jeg stiftede bekendskab med den var til min første have som begyndte på en åben pløjemark og som jeg flyttede fra, da det var ved at ligne en rigtig have.
Jeg købte dengang blåkvasten - som flere gange senere - som småplanter ved gartneren, og de forblev småplanter gode til en lille krukke.

Men i min have duer det ikke og har nu i to år brugt frøen ...Ageratum 'Dondo Blue' som bliver til store planter, der ser ud af noget.
Sidste år blev planterne, da de var taget op, lagt som jorddække i urtebedet og det har resulteret i et blåt blomsterflor mellem stativerne med bønner.

Ny ide til næste år. Nu jeg nu tager dem op og lagt botaniske krokus i stedet, har jeg lagt toppene ovenpå, så de kan ligge vinteren over og de kan nu så sig mellem krokusen. De vil så være klar med deres blomstervæld til næste eftersommer.
Det kan ikke svare sig at så dem i vindueskarmen og rode med alle de planter foråret igennem, samt arbejdet med udplantning. Det gør ikke så meget, at de ikke er tidlig på færde, det er jo her sent på året man skønner mest på dem, når alt det andet er ved at takke af.

NB: Jeg såede også 'Dondo White' men det var ingen succes. Den var alt for voldsom og ranglet og nogle af planterne faldt lidt tilbage i en fisen-blå farve. Måske ville den være velegnet nogle steder som en hvid bund mellem andre store planter?

Bispehue, Epimedium med dekorative bladformer

Bladformer og farver fascinerer mig mere og mere, som jeg har fået øjnene op for det.  Bispehuen - Epimedium er et eksempel. Den står med sine fine formede blade hele vinteren -næsten. De visne blade i foråret bliver afløst af sarte fine nye lysegrønne blade med lidt rødt i. Og nu her i efteråret er nogle af planterne gået helt over i mørk rød.

Nå men nu er bispehue ikke bare bispehue, som jeg troede, da jeg arvede nogle planter og fik dem til at formere sig. Af dem er det kun nogle, der bliver røde i bladene og andre ikke. Men de har alle gule blomster.

Så købte jeg en hånfuld småplanter med røde blomster og de overraskede mig så ved at være "små sarte planter", som tager sig god tid til at vokse sig større, alt imens jeg flytter rundt på dem, for at finde ud af hvor de trives bedst. - Og ja sorterne har jeg selvfølgelig ikke styr på! Men det kunne jeg bruge vinteren til at finde ud af, for en god plante er det og jeg anbefaler den gerne, når jeg skal designe et haveanlæg.