God jul og godt nytår

Nisserne har indfundet sig og det havde den første sne så sandelig også. Det var jo meget godt ud fra et havesynpunkt, at den lå der, mens temperaturen gik i bund.
Men over 30 cm - og så i driver var lige rigeligt, når der skal skovles adgang til huset.

Nu er det hele næsten borte og havens grønne planter viser deres smukke farve frem igen. Ja for grønt er smukt på denne årstid.

I drivhuset står alle stedmoderplanter med rødderne i stivfrossen jord. Men det skal de nok klare, selv om de er lidt små endnu.

Hvid december

Igen er haven pakket ind i hvidt. Rigtigt godt for mine vækster, men noget arbejdskrævende med al den skovlen sne. I denne uge har vi været ude hver dag.
Smukt ser der også ud med nye skulpturelle former. Det er det interessante ved vinterhalvåret. Her kan man især se fritvoksende træers skulpturelle former.

Jeg er af den mening, at havens vækster skal levere maden til fuglene i vides mulig udstrækning. Men da jeg på anden dagen havde set, solsortens ivrige graven efter de nu tildækkede æbler, kom der mad på foderbrædtet, vel vidende at nu hænger jeg på den til det lyse forår. Nu er de jo meget hyggelige at se på og en enkelt halvtam solsort-hun har jeg da også om benene.
De har dog stadig mulig for andet end supermarkeds frøudbud. Hvidtjørnen m.fl. har dog stadig noget at byde på. Men hvorfor tømmer de een hvidtjørn og lader en anden stå til senere. Jeg ser jo fuglenes valg alt efter bær og årstid, men samme sort med få meters afstand!

November med farver

Der er dem der siger, at november er lang, kedelig og grå. Det gælder ikke i år, hvad en lille rundtur her viser.







  den 20. november 2010 !

Kompostjord fra haven

Det dejlige milde efterår giver mulighed for at få endnu flere ting gjort inden vinteren. For et par år siden byggede min håndværkermand fire kompostkasser i forlængelse af hinanden. Hver én meter x én meter x én meter med aftagelige fronter. Nu har han også lavet en sigte, der passer til at lægge over trillebøren. Så nu er der lavet 5 trillebørfulde lækkert kompostmuld til mine planter. Der står  ca.150 stedmoderplanter i drivhuset og de skal jo hen ad vejen have mere og mere jord omkring rødderne. Herligt bare at have rigeligt med velduftende blød muld til rådighed.

Og så var der en tom kompostbeholder, som kunne rumme omstukket komkost fra sommeren- og efterårets haveaffald blandet op med blade, som lå på plænen. Det er godt at få det ordnet nu. Om foråret skal  man tit vente på tøvejr, inden det kan gøres, og her risikerer man også at stikke greben i en muserede. Halsbåndmusen var der også nu, men var frisk på benene til at komme væk. Til gengæld var der ingen snegle eller mere vigtigt snegleæg.

Jeg har også en gammel kompostbeholder af grøn plastik. Den duer obsolut ikke. Jeg har prøvet efter alle kunstens regler og eksperters vejledninger. Sidste år blev den brugt til nedfaldsblade og i år har jeg fyldt den med frøbærende toppe fra stauder og sommerblomster blandet op med savsmuld. Frøene vil jeg gerne have styr på, og så får vi se, hvor meget den kan omsætte materialet.

Rosenslynge, malabarsalat m.fl. - gaver fra havevenner

Et besøg - en haveveninde - en lille plante i hånden på vejen hjem - et lille sort skilt med "Tørnrosa" - ind i drivhuset - den ser ikke ud af meget det lille puds, men lidt tid skal den have og en større potte -- og så endnu en større potte. Og nu hvor næsten alle de andre planter har pakket ned, stod den der i drivhuset fyldt af de små yndigste blomster. Det er en Rhodochiton atrosanguineus, Rosen slynge , prinsesseskørt og på svensk Törnrosa. Nu er den kommet ind i varmen sammen med Malabarspinaten, Basella alba var. rubra, som også var en af de mange dejlige blomstergaver, jeg har fået og den skulle kunne spises.



November er eftertankens tid hvad angår haven. Og her vil jeg sige mange tak for alle de dejlige blomster, jeg har fået fra havevenner fra nær og fjern. Ikke alene har de pyntet, men har også udvidet mit plantekendskab og fået mine øjne op for nye skønheder.

Hanesporetjørn i fugleskov

Så kom den med fuld musik – ”frosten” og lagde haven i vinterhi. Dog blev de sidste hindbær til en hel kopfuld. De smager ikke af meget, men lidt sukker kan hæve dem lidt i smagen.

Bladene er faldet af Hanesporetjørnene og de står med deres bare grene og røde frugter. Det åbenbarer også en lille rede i toppen. Så projekt ”fugleskov” er godt på vej. I de andre bærbærende træer og buske har Sjaggeren allerede gjort krav på en del af føden under store protester fra solsortene. Men der er mad nok til alle. Og de bliver spist i forskellige tempi. Hannesporetjørnens frugter lægger sig under træet og holder til langt hen på vinteren til glæde for f.eks. en flok silkehaler på gennemrejse.

 

 

Åben have over sommeren

Endnu en gang blev haven rammen om familielivet. Det lange bord kom i anvendelse og snakken over maden lyder i den flimrende skygge under de store træer, mens børnebørne tumler rundt, ler, slås og græder eller er helt stille i hinbærstykket.

Hulen kom også i anvendelse. Soppebadet blev brugt og fodbolden skudt ind i naboens krat, så deres mor iført støvler og hansker måtte ind på en "henter" gennem brændenælderne, som her er fredet til insekter og fugle.

Det er i sådanne guldstunder jeg virkelig værdsætter i min have. Og tænk helt hen i oktober har vi stadig haft timer på terrassen med kaffe og mad. Sig ikke vi ingen sommer har haft i år.
At det så regnede lige den dag, hvor vi holdt fest for fyrre venner og familie og jeg i ånden havde set haven som ramme om gæster og kaffeborde rundt omkring i hjørnerne det er en anden sag.

Vejrguderne var mig heller ikke venligt stemt den aften, da en masse mennesker havde ulejliget sig herhen på havebesøg. Der blæste en rigtig kold vind og blomsterne lod deres farvepragt vente på sig.

Men en god sommer var det nu alligevel og en del eksperimenter  blev afprøvet. Også her gik noget godt og noget obsolut ikke godt. Det er derfor man aldrig bliver færdig med interessen for den sore levende skulptur, som haven er.

Ageratum - Blåkvast

Efteråret har meldt sin ankomst. Æblerne er faldet ned og løvet er på vej samme vej. Nogle enkelte stauder holder stadig fast i deres blomstring, men de fleste  har overgivet sig til frøsætning.

Og der midt i det hele som bånd om bedene har Blåkvasten- Ageratum stået med sine blå puder på stilke. Det har regnet og blæst. Solen har bagt og nogle kolde nætter har næsten sat dem til "tælling" Men de stod der stadig indtil for en uge siden midt i oktober.

Det er så helt bestemt en af mine ynglingsblomster.
Første gang jeg stiftede bekendskab med den var til min første have som begyndte på en åben pløjemark og som jeg flyttede fra, da det var ved at ligne en rigtig have.
Jeg købte dengang blåkvasten - som flere gange senere - som småplanter ved gartneren, og de forblev småplanter gode til en lille krukke.

Men i min have duer det ikke og har nu i to år brugt frøen ...Ageratum 'Dondo Blue' som bliver til store planter, der ser ud af noget.
Sidste år blev planterne, da de var taget op, lagt som jorddække i urtebedet og det har resulteret i et blåt blomsterflor mellem stativerne med bønner.

Ny ide til næste år. Nu jeg nu tager dem op og lagt botaniske krokus i stedet, har jeg lagt toppene ovenpå, så de kan ligge vinteren over og de kan nu så sig mellem krokusen. De vil så være klar med deres blomstervæld til næste eftersommer.
Det kan ikke svare sig at så dem i vindueskarmen og rode med alle de planter foråret igennem, samt arbejdet med udplantning. Det gør ikke så meget, at de ikke er tidlig på færde, det er jo her sent på året man skønner mest på dem, når alt det andet er ved at takke af.

NB: Jeg såede også 'Dondo White' men det var ingen succes. Den var alt for voldsom og ranglet og nogle af planterne faldt lidt tilbage i en fisen-blå farve. Måske ville den være velegnet nogle steder som en hvid bund mellem andre store planter?

Bispehue, Epimedium med dekorative bladformer

Bladformer og farver fascinerer mig mere og mere, som jeg har fået øjnene op for det.  Bispehuen - Epimedium er et eksempel. Den står med sine fine formede blade hele vinteren -næsten. De visne blade i foråret bliver afløst af sarte fine nye lysegrønne blade med lidt rødt i. Og nu her i efteråret er nogle af planterne gået helt over i mørk rød.

Nå men nu er bispehue ikke bare bispehue, som jeg troede, da jeg arvede nogle planter og fik dem til at formere sig. Af dem er det kun nogle, der bliver røde i bladene og andre ikke. Men de har alle gule blomster.

Så købte jeg en hånfuld småplanter med røde blomster og de overraskede mig så ved at være "små sarte planter", som tager sig god tid til at vokse sig større, alt imens jeg flytter rundt på dem, for at finde ud af hvor de trives bedst. - Og ja sorterne har jeg selvfølgelig ikke styr på! Men det kunne jeg bruge vinteren til at finde ud af, for en god plante er det og jeg anbefaler den gerne, når jeg skal designe et haveanlæg.

Bourbonrosen 'Zepherini Drouhin'

I vores familie kaldet Brønnly-rosen - en stikling af en stikling, som stammer fra min fars hjem, gården, Brønnly på Silkeborgegnen. Her  tog han en stikling i 1935, da han selv blev haveejer på Fyn. Fra denne stikling lavede min far en rose til mig i 1974 til min første have her i Vendsyssel. Den har jeg flyttet  med mig gennem flere haver og har nu givet familie-rosen en beskyttet plads i kvadrathaven. Her har den vokset sig stor og står med sine lyserøde blomster fra skt. Hans til frosten tager dem.

Det en fransk rose, som egentlig er en klatrerose, men her hos mig er den en stor busk. Den er uden torne, har rødlige bladskud og er velduftende. Rosen er uden de store fordringer - bare lidt kosttilskud i foråret og lidt "rustbeskyttelse". Lusene tager svirrefluerne og fuglene sig af og de hårde vintre har ikke taget livet af den - heller ikke den i "46", hvor jeg med mellemnavnet Brønnly kom til verden i en snestorm.

Havefestival på Højskolevej 4 i Vrå

En aftale er en aftale, når det gælder datoer for gæster i haven. Men sådan er det ikke, når det gælder naturen. Blæsten og regnen holdt silkepæonerne krampagtigt fast i deres knoptilstand - også selv om over et halvt hundrede menesker havde trodset kulden og lagt vejen forbi. Heldigvis er der andre blomster, som trodsede kulden og fremviste sit blomsterflor bl. a. uægte jasmin - Philadelphus, snebolle - Virburn.opulus 'roseum' og stjernetop - Deutzia x hybr. 'Mont Rose', som har overtaget scenen ved bassinet efter den hvide syren, der nu har trukket sig tilbage i havens "grønne tapet".



Haven er åben på søndag og ugen frem. - og nu er silkepæonerne i fuld blomstring samtidig med at de første roser viser deres farve. Nogle af dem har jeg ikke set før, da de blev plantet sidste år i forbindelse med et nyanlagt bed. Alle er velkomne i mit lille paradis - og ta' bare mad og drikke med. Der er flere små siddepladser rundt i haven - et par enkelte under glastag.

Drivhusdrømme i virkeligheden

Drømmene er når man i februar sidder med frøkataloget og virkeligheden er nu, hvor der er ca. 300 planter, der står og venter på at blive plantet ud. I år har jeg igen slået mig på en stor Augatum både i blå og hvid. Der er storhoved tagetes i hvid og lys gul, som jeg glæder mig til at plante i samme bed, hvor gul stedmoder og gul gyldenlak er i fuld gang med blomstre. Så er der selvfølgelig også en del planter til urtehaven og - tomater. Den buskede cherrytomat er i gang med at sætte de første blomster og kartoflerne i spande og poser tegner til snart at give os den første delikate lækkerbisken på middagsbordet.

I det lille drivhus kan man sidde og nyde vin og figen i deres udvikling subleret med de røde stangbønner, som har givet den første håndfuld til køkkenet.  Ikke alle frøposerne og gamle indsamlede frø er brugt, men der skal jo også fysik til at fuldføre alle planerne, så jeg må vist stoppe lidt op inden der kommer flere frø i jord.

Havedrømme.

Det er nu vinterens drømme for alvor begynder at folde sig ud. Haven fylder dagene med nye oplevelser. Den første solsorteunge, der hopper rundt på plænen. Hov nu er havesangeren kommet. Nej hvor er de tulipaner smukke. Jamen se rødbøgen. Kastanien har sat blomster for første gang i ti år efter en lidt for kraftig beskæring i ukyndige hænder. Og den plante havde jeg helt glemt. Var det ikke den jeg fik foræret af? Ja hvem var det nu lige. Og nu er det gamle æbletræ med knopper. Det er i år vi skal have æbler. Det gir kun hvert andet år. Hvad  med den Trilium, som jeg købte for fem år siden og stadig kun kommer med én blomst, men så er der så meget andet, som vælter frodigt op år efter år. En af mine yndlinge er engblommen, som står sammen med Queen of night  op ad diget og trolhasselen.

Kom maj du søde milde….

Og så væltede kulde, regn og storm ind over haven i dens fulde majflor. Men heldigvis står et nyt hold tulipaner på spring til at erstatte dem, storm og regn endelig gjorde det af med, og som nu frigjort fra sin frøstand, må suge sin kraft ned i jorden i løgdepotet, så det igen til næste år kan fremvise sin skønhed i rødt. Så er det bare om ”lugekonen” har glemt hvor den står og kommer til at beskadige den under sin iver for evig forandring i haven.

Floriaden i børnehøjde - brev til mine børnebørn

I to dage gik farmor og farfar rundt og så alt muligt, der havde noget med have og blomster at gøre. Det lyder nok kedeligt, men der var også en helt masse for børn. Og så var udstillingen så stor, at der gik en svævebane fra den ene ende til den anden.
Der var flere gode legepladser. Nogle af dem ville koste rigtig mange penge at lave, men andre kunne man godt lave derhjemme, uden det kostede meget. Se farfar leger på en af dem.
Der var også nogle store fugle, som gik rundt mellem folk og der var en have med eventyrfigurer.
Der var også en have med gode huse til dyrene i haven. Ved du hvad det er for nogle dyr ?. Farmor har rigtig mange af dem i sin have.
Og så var der en bil af græs, en campingvogn i stål og et par gummistøvler, som nogen havde glemt uden for indgangen.

hvem mon har glemt dem?