Nisser i haven

Der var væsner, som måtte flytte til et andet sted at holde jul - børnebørnenes træhule.

Billeder fra en julehistorie til mine børnebørn,
som træfaldet gav mig inspiration til.

God jul og godt nytår



Kæmpen som faldt - den gamle Siljerøn

Vi så det slet ikke komme. En stor tyk stamme solidt plantet i jorden. En Siljerøn lidt tynd i toppen, men den var heller ikke helt ung længere.
Det var jo meget hyggeligt, at en bisværm for et par år siden tog den i besiddelse gennem et næsten usynligt hul. De skal vel ikke have så meget plads til at stifte familie.


Så skete det alligevel med et pust fra vest samme aften Mandela døde, at toppen af vore elskede rønnetræ faldt til jorden. Ikke med et brag som vi kunne høre. Bare stille og roligt lige ved siden af drivhuset. Smuk og hensynsfuld til det sidste.

Jeg var ved synet om morgenen ved at fælde en tåre over en af havens markante skikkelser var faldet.

Det tankevækkende er, hvordan kunne det ske, at et træ så så solid ud, i den grad var moden til at vælte.

Vi fik ingen skader, men det kunne være gået op i  glassplinter m.m. Kunne jeg på nogen måde have forudset det og fået det fældet i tiden. Sådant et træ fælder man jo ikke uden grund - vel!!!

Digitalis - Fingerbøl - som ukrudtsbekæmpelse.

 
En dejlig blomst med egne placeringsideer, men også en god sparringspartner, når der skal bekæmpes ukrudt i et nyanlagt bed. Og så er den oven i købet smuk.

Jeg fandt hurtig ud af, da jeg overtog haven som et vildnis, at hvor der var Digitalis var der ikke de uønskede småvækster, som vi betegner som ukrudt.

Fingerbøl, som jeg kalder mine anarkister, er ikke altid så hensynsfulde med deres placering. Her er de dog meget villige til at lade sig flytte om efteråret, når de har sat deres første blade i en stor roset, der dækker alt omkring dem - og det næsten hele vinteren.

Jeg planter dem tæt i det nye bed, lader dem folde sig ud, så de dækker jorden helt og efter en smuk blomstring bliver de fældet, inden frøene spreder sig. Nu har jeg en fin noget renere jord til udplantning af blivende buske og blomster.

Dog ekstrem tørke er ikke deres livret. Efter sidste års tørre forår, var jeg noget bekymret for bestanden. Men heldigvis viste der sig en hel koloni i surbundsbedet, som de elsker  - måske lidt for meget.

Passer omplaceringen af planterne ikke med den øvrige arbejdsgange, er de unge planter (de er toårige) også villige til at bo i en flamingokasse med jord, til de skal plantes ud -  bare de ikke mangler vand.

Rose i frostgrader med ukendt navn

Den første frost giver haven et eventyrligt smukt skær. Senere bliver man dog så inderlig træt af alle de minusgrader og længes efter forårstegn.

Jeg har denne smukke slyngrose, som jeg i sin tid fandt som en stump rod. Den kom i gro og jeg plantede den op ad et gammelt æbletræ.
Det væltede for et par år siden, så nu må rosen slynge sig vandret, hvad den ikke helt er i humør til.


Men smuk er den med sin enkle dybe farve. Blomstre længe og sætter smukke hyben. Foråret må nok byde på en anden løsning til dens vækstbetingelser - et stativ sikkert.

Det eneste ved den er, at jeg ikke ved, hvad den hedder. Men pyt den glæder mig alligevel hver dag.

Prinsesseskørt, Rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus

Min nyeste forelskelse. En blomst som giver langvarige glæder.

En enkelt kapsel frø i jorden i det tidlige forår og der er planter både til alle kukkerne, hvor de både kan gro op i stativ eller hænge ned fra en hylde - og til mange plantegaver.

Hvad der begyndte som en lille planteforærring fra en haveveninde er nu formeret op til rigtig mange frø til næste års såning.

Blomsterne kan udmærket tages ind og blomstre hele vinteren, men de står såmænd også stadig udendørs i krukker lidt beskyttet for frosten og solen. Så får jeg se hvor længe det holder.

Bladfald

 - og i nat kom frosten. Det har været et utroligt smukt efterår. -- og nu mangler vi da ikke vand!

Lindetræer i stor størrelse

Træerne var afgørende for husets placering. Sådan er det, når man overtager en grund med store træer. Da vi i 2000 tog fat på planerne om et nyt hus, var vi enige om at lindetræerne var fredet. Og denne beslutning har vi lige siden haft megen glæde af.

De tre stammer med deres hængende grene helt ned til jorden, minder mig om min barndom, hvor jeg en gang om året legede i en slotshave, hvor flere af de store træer dannede et rum under sig. Her kunne man løbe ind og blive helt væk.

De store lindetræer giver hele året forskellige oplevelser. Om vinteren den store skulpturelle krone. Om foråret det ny-udsprungne løv og de honningduftende blomster. I den varme sommeren er der et stort, behageligt skyggerum under grenene. Og så er der efteråret med det smukke farveskift - og motionen med løvriven.

De her træer "står  virkelig på jorden med fod, stamme og krone".

Det er en gave, at få en grund med gamle træer, som er bevaringsværdige, for det er ikke alle.

Nogle er også plantet et forkert sted; det er min kastanje- og rødbøg. De kræver årligt beskæring, for ikke at rive el-ledningerne ned. De er nok også plantet før, der blev trukket ledninger til gadelys.

Beskæring af fugle-skov

Pludselig er der gået syv år og fugleskoven trænger til beskæring.
Den 900 m2 tillægsgrund blev for syv år siden ændret fra en voksen granskov til en skov med 25 fuglevenlige frugtbærende træer.


De første år glæder man sig over at det det gror. Så bemærker man at blikket skal vendes opad for at se trætoppene.
Og nu har jeg så været i gang med saks og sav. Underbevoksningen (Cotoneasterne) skulle skæres ned og Hansporetjørne skulle stammes op sammen men de forskellige paradisæbletræer.
Så nu skulle det gerne være ændret fra et stort busket til træer med underbevoksning.


Men hjælp hvor er der meget grenværk, der skal fjernes. Det bliver noget med en "mand med en trailer"!!!

Men fantastik klarer det linjerne i haven, når man kommer lidt rundt med saks og sav. Havens skulpturelle form bliver rolig og afbalanceret.

Papegøjebusk (Parrotia persica)

Impulskøb er ikke altid lykken, men denne papegøjebusk var forelskelse ved første øjekast i planteskolen. Siden har den vokset stødt og været en vedvarende fornøjelse for øjet.

Sammen med en japansk løn lyser den op i det stedsegrønne hjørne og forhaster sig ikke med at smide sin efterårspragt.

Gule blade på den smukke måde

Gule blade er normalt et faresignal for misvækst og fanges straks af haveejeren. Men her i disse sidste lune solskinsdage, er det kun en understregning af naturens kontrollerede tilbagetrækning.

Nu kan jeg så bare vente på at de alle i den kommende efterårsblæst bliver sendt til jorden, hvor de rives sammen og får lov at gøre nytte som jorddække eller ryger i komposten.

Haven rødmer

Fantastiske efterårsdage hvor naturen har taget den helt store pensel frem og trukket store striber af rødt gennem haven. En understregning af vigtigheden med træer og buske, der skifter farver med året.

Efterårsarbejdet med jagten på bl.a. ubuden græs og mælkebøtte bliver næsten en fornøjelse med sådanne kulisser.

Drivhusets vagtskifte - Ageratum tager over

 

Blåkvasten -  Ageratum indtog frimodigt tomaternes plantekasser. Deres frø havde ligget og sovet i den hjemmelavede kompost, som tomaterne fik som tilskud i deres velmagtsdage og store bæring.
Nu er tomatplanterne kørt trætte, de sidste frugter er plukket af og de ender selv deres dage på komposten. Her er det så at den altid smukke Ageratum kommer ind og mildner drivhusstemningen med deres tæppe af blåt.
Tomaterne - jo de har gjort det godt i år og de sidst plantede (sideskuds afklip fra de først plantede) er stadig i produktion med indsugning af efterårets sidste stråler.


Stadig friske tomater - og masser af tomater på lager, henkogte, tørrede, frossent og i puré. Og vi har spist på alle måder og foræret væk. Så selvom det i første øjekast så noget tris ud hjemvendt fra ferie, har det været en herlig tomatsommer.

Hydrangea - Hotensia

Min hortensia er blevet mørk azurblå.
Et par gamle almindelige hortensiaer fulgte med mig i sin tid da vi flyttede hus & have.
De har ikke gjort meget væsen af sig, men de inspirede mig til at, dette lille hjørne af haven skulde bruges til hortensiaer. Og her blev der efter en gennemgribende rensning af jorden yderlige plantet  Hydrangea arborescens  / Træagtig Hortensia  og Hydrangea aspera Macrophylla / Fløjls Hortensia samt nogle aflæggere fra en stor Hydrangea serrata 'Blue Bird.
Igennem et par år har jeg ladet nedfaldne blade plus lidt til dække jorden ----- og nu står mine hortensiaer her i år med disse smukke blå farver, som bliver meget intense, når skyggen falder på området. - og nu får de nok også med den nyfaldne regn efter lang tørke større blomster.
Jeg er ellers ikke så vild med denne type hortensiaer. Er mere til klatre- og havehortensiaer, som garanteret giver blomster, men lige nu får de mange stjerner!!!

Iris Blue Magic

Ja det er "magi". Tager en pose iris-løg med fra supermarkedet. Sat ned til en "slik" og putter dem i jorden alt for sent. Og hvad springer ud nu? En flok (25 løg) smukke iris, som minder meget om mine Iris Latifolie, men er mindre i væksten og mindre løgknolde (bulbs). Ingen af dem har jordstængler(rhizomer). Jeg får nok ikke glæde af dem så sent til næste år, hvis jeg lader dem blive i jorden, men interessant er det. at deres blomstring kan rykkes.

Sølvsalvie 'White Birds' - Salvia aethiopis

I fortsættelse af indlæg fra den 29. april 2013. Nu har min sølvsalvie blomstret og sat frø. Blomsterstandene klippede jeg af, da de ikke pyntede på det sted, hvor de stod - det er de sølvfarvede blade, der er interessante i  mit bed i blå, blågråt og hvidt. Den ene, der fik lov at blomstre færdig viste sig med fine hvide blomster og dekorativ frøstand, men bladene er blevet kedelige grågrønne. Som blomster skal de have selvskab af andre planter, som giver den lidt "fodpose".

Iris Latifolia

For år tilbage, da jeg overtog haven fandt jeg en enkelt "forkølet" Iris, som jeg overhovedet ikke kendte. Efter lidt "flytten rundt" fik jeg den til at formere sig en lille smugle. De smukke frøkapsler, som står hele vinteren tømte jeg for frø med formering i sigte. Men det ville den slet ikke være med til. Men så efter et par gedigne sne/frost vintre, hvor de selv fik lov til at kaste frøene, skal jeg love for, jeg har fået Iris i haven. Anarkistisk har de fordelt sig ind mellem Silkepæonerne og blomstre flittigt, hvor de ellers bliver flyttet hen. Jeg har hele tiden været vild med den og så fandt jeg ud af at det en Iris Latifolia.



De føjer sig godt ind i de andre blomster

- og blander sig med græsserne

Insektbo i haven

Vi skal være gode ved vores insekter i haven. Nogle af dem er vi nok ikke så gode til at se nytten af f.eks. når vi kommer forbi kålen og ser resterne af et festmåltid. Men de er med i det store kredsløb og jeg nyder jo også det rige fugleliv (Munken give i disse dage sine hurmørglade triller) - sommerfuglenes pragt - guldsmedene - frøer, tudser og pindsvin.

Jeg har masser af levesteder for insekterne i min have, men i en ny have kan det være en god ide med lidt husly til dem. Og så kan de være ganske dekorative. På vores familie - pinsetræf lavede vi såvel voksne som børn en række insektbo, som kom med hjem i deres haver. Det var et hyggeligt projekt og udformningen er kun begrænset af fantasien.
Jeg så dem også til salg på et blomstermarked i Berlin, men det er dag sjovere at lave dem selv.

til salg på blomstermarked

 

Pæonia - silkepæoner, bonderoser og træpæoner



Pæonia mine gamle og nye sorter

 

Stedet hvor vi bor er et oprindeligt husmandsted, hvor der boede en enke med sine børn. Hun var efter sigende meget god til have og især glad for pæoner. Hun forærrede gladelig aflæggere til naboerne, men var stærkt utilfreds, hvis de ikke passede ordentligt på dem og fik planterne til at gro. Nogle fik den fine ide, at vejen skulle hedde pæonvej, men sådant blev det ikke.

 

Da jeg overtog haven for mange år siden fandt jeg nogle af planterne i vildnisset, som staudebedet var blevet til. Jeg syntes det var en skat, jeg fandt og flyttede rundt på dem og fik dem opformeret på andet sted og nu har de deres plads i mit pæonbed. Her er de gennem de sidste ti år blevet flottere og flottere.

I de sidste par år har jeg så fundet nogle sorter, som jeg ikke havde. Den smukke hvide og den dyp røde. Jeg har et par flere, som jeg ikke har set blomstre endnu.

Jeg har også for et par år siden plantet træpæoner, som er de første der blomstrer, så det var spændende at se farven, som skulle være gul, men som jeg nok må sige er rød over i det orange. Den har en kort blomsting og der er gået et par år inden den begyndte.

Jeg glæder mig til at se den større og med flere blomster til næste år. Men den gamle sort her under er nu ikke at foragte og så kan den fylde en stor stue med dejlig duft.

 

 

træpæon



venter spændt på at se hvordan den ser ud

Tidlig kartoffel - ARTEMIS

Så er der taget huld på kartoffelsæsonen. Der blev vendt rundt på kartoffelspanden, og ud kom der de fineste smukke gule fejlfrie kartofler med et udbytte på en middag til to. Ja det vil sige der blev pillet og toppen ned igen til at udvikle de sidste små.
Men mit forsøg med gamle nedrullede plantesække (genbrug) ser ud til i år at give endnu tidligere kartofler, nok fordi jeg har haft dem stående i bunden af et par kapilærkasser (de skal jo først i brug nu til agurker )
Ydermere har poserne den fordel, at de kan rulles op og støtte de efterhånden lidt ledeløse toppe, nu hvor de er stillet uden for. Og samtidig kan bunden perfores, hvis der kommer for meget regn i poserne.
Det ser ud til, at jeg kunne have begyndt endnu tidligere med høsten, men jeg har været bortrejst så derfor nu.
Og så det allerbedste - de smager rigtigt godt, men skal koges meget forsigtigt. Jeg spiser rigtig mange kartofler på alle måder, men nye kartofler overgård dem alle!
Tidligere skreve om kartofler den 18/4 2013

Drivhusvanding - Vandtønder til regnvand

Nu er de færdigindstalleret. Ja altså fire forbundne regntønder og med nattens regn er der også kommet vand i dem. Det virker - der er indlagt vand i drivhuset - fantastisk. Det er virkelig en mors dags gave. Dels fra sønniken, der tømrede stativerne sammen og Peter, min gode håndværkermand, der har lavet installationen færdig.

 

Trilium og købeimpulser

Så har den endelig sat flere skud. Ja det er Trilium viridescens.

På et tidspunkt læste jeg en artikel om skovbede, så sådant et måtte jeg have. Der var bl.a. et flot billed af Trilium i metermål, så da jeg var på et lokalt plantemarked og så en mand solgte Trilium var jeg hurtig til baglommen og hjembragte en sådan. Men ak! -  min uvidenhed var stor. Jeg hjembragte ikke en stor hvidblomstrende Trilium som på billedet, men en lille forkølet sort, som år efter år bare stod der med sin ene blomst i lav højde.
Som trøst for mig forærede min mand, Peter mig en stor hvidblomstrende Trilium for et år siden, og den blev plantet i surbundsbedet. Ved samme lejlighed vovede jeg at flytte min lille forkølede ven Viridescens med derhen. ......Og hvad ser jeg her denne velsignede forårsmorgen efter endelig regn..... min Viridescens har fået unger lig med sideskud!
Morale: Ved hvad du køber og plant det på det på rette sted. Nå ja jeg er blevet meget klogere siden, men nok ikke klog nok til ikke at gentage det. Jeg har igen været på plantemarked!!! i Berlin og Brønderslev. Kassen med til dels ukendte planter står og venter på en plads i "flokken" - den hvide flok - et nyt staudebed.

Sølvsalvie 'White Birds' - Salvia aethiopis

På rundgangen i haven efter denne lange frost uden regn, hvor den ene stedsegrønne plante efter den anden ser ud til at takke af eller skal starte næsten forfra, kommer der nogle grå spirer op af jorden, hvor jeg slet ikke havde forventet det. Jeg såede sidste år en et-årig ( det stod der på posen), som skulde stå til min blå Ene. Det var meget kønt, men sneglene var rigeligt glade for dem trods de behårede blade, så det vilde jeg ikke gentage. Og hvad ser jeg så her til foråret trods tørke og kulde - de fineste grå bladrossetter tidligt fremme.
Altså som der står på posen:

"En storslagen bladväxt. Bildar stora rosetter av silvergröna, filthåriga blad. Mycket effektfull tillsammans med färgade rabattkantväxter. Passar även utmärkt i kruk- och lådarrangemang.
Odling:
Förkultiveras inomhus i såjord. Ljusgroende. Fukta jorden före sådd och tryck endast lätt ned fröerna på ytan. Håll sådden vid 20-25 grader, ljust och svalt efter groning. Utplanteras efter avhärdning när frostrisken är över. Kan toppas för ett buskigare växtsätt."


Med en efterforskning på nettet skulle de også frembringe meter høje blomsterstande og det er jo lidt mere end de 20 cm., der også stod på posen! Og det passer ikke lige til stedet!! Jeg venter spændt på den videre udvikling og nu fik jeg så lært lidt mere om Salvie . Men en køn plante er den nu.
læst på wikipedia