Sølvsalvie 'White Birds' - Salvia aethiopis

På rundgangen i haven efter denne lange frost uden regn, hvor den ene stedsegrønne plante efter den anden ser ud til at takke af eller skal starte næsten forfra, kommer der nogle grå spirer op af jorden, hvor jeg slet ikke havde forventet det. Jeg såede sidste år en et-årig ( det stod der på posen), som skulde stå til min blå Ene. Det var meget kønt, men sneglene var rigeligt glade for dem trods de behårede blade, så det vilde jeg ikke gentage. Og hvad ser jeg så her til foråret trods tørke og kulde - de fineste grå bladrossetter tidligt fremme.
Altså som der står på posen:

"En storslagen bladväxt. Bildar stora rosetter av silvergröna, filthåriga blad. Mycket effektfull tillsammans med färgade rabattkantväxter. Passar även utmärkt i kruk- och lådarrangemang.
Odling:
Förkultiveras inomhus i såjord. Ljusgroende. Fukta jorden före sådd och tryck endast lätt ned fröerna på ytan. Håll sådden vid 20-25 grader, ljust och svalt efter groning. Utplanteras efter avhärdning när frostrisken är över. Kan toppas för ett buskigare växtsätt."


Med en efterforskning på nettet skulle de også frembringe meter høje blomsterstande og det er jo lidt mere end de 20 cm., der også stod på posen! Og det passer ikke lige til stedet!! Jeg venter spændt på den videre udvikling og nu fik jeg så lært lidt mere om Salvie . Men en køn plante er den nu.
læst på wikipedia

De nye kartofler er kommet op

 Endelig kan "lugekonen" komme i sving. Stedmoderne er plantet ud i bedene og kartoflerne er kommet godt igang - altså dem i drivhuset.
Det er nu tredie år, hvor jeg har plantet kartofler i spande og genbrugsposer. I år har jeg brugt en del sigtet kompostjord sammen med brugt købejord.

Kompostjorden giver næring og frø-ukrudtet får lov "at spire af". Selv om det er kompost uden ukrudts-affald, kommer der alligevel en del frøspirer.
Jorden sigtede jeg i efteråret og har haft det stående i store baljer i drivhuset vinteren over, så det er klar til forårsplantningen i potter, spande og poser.

Kartoflen jeg har brugt hedder ARTEMIS. Det er en meget tidlig sort, som skulle få et højt tørstof og dermed en rigtig kartoffelsmag. Jeg er spændt på at smage om de smager af mere end de andre tidlige kartofler, jeg har prøvet til drivning. Dem til kartoffelbedet står stadig til forspiring i soveværelsesvinduet. De har været klar længe, men det er jorden absolut ikke her i det nordjyske.

Jeg er den store kartoffel-spiser med tilberedning på mange måder.