På rundgangen i haven efter denne lange frost uden regn, hvor den ene stedsegrønne plante efter den anden ser ud til at takke af eller skal starte næsten forfra, kommer der nogle grå spirer op af jorden, hvor jeg slet ikke havde forventet det. Jeg såede sidste år en et-årig ( det stod der på posen), som skulde stå til min blå Ene. Det var meget kønt, men sneglene var rigeligt glade for dem trods de behårede blade, så det vilde jeg ikke gentage. Og hvad ser jeg så her til foråret trods tørke og kulde - de fineste grå bladrossetter tidligt fremme.
Altså som der står på posen:
"En storslagen bladväxt. Bildar stora rosetter av silvergröna, filthåriga blad. Mycket effektfull tillsammans med färgade rabattkantväxter. Passar även utmärkt i kruk- och lådarrangemang.
Odling:
Förkultiveras inomhus i såjord. Ljusgroende. Fukta jorden före sådd och tryck endast lätt ned fröerna på ytan. Håll sådden vid 20-25 grader, ljust och svalt efter groning. Utplanteras efter avhärdning när frostrisken är över. Kan toppas för ett buskigare växtsätt."
Med en efterforskning på nettet skulle de også frembringe meter høje blomsterstande og det er jo lidt mere end de 20 cm., der også stod på posen! Og det passer ikke lige til stedet!! Jeg venter spændt på den videre udvikling og nu fik jeg så lært lidt mere om Salvie . Men en køn plante er den nu.
læst på wikipedia
Hej Inger
SvarSletJeg har kigget lidt hos dig for første gang i dag. Ud fra det jeg har set, tror jeg vi har nogenlunde samme smag. Jeg glæder mig til at følge din have, men jeg har ikke tid til så meget bloggeri lige nu, for køkkenhaven kalder.
Hilsen Bente
(Grønne sager)
Tror du ikke, den har sået sig selv? I hvert fald går den, som du skriver, for at være etårig.
SvarSletJeg har også set en lille spire hos mig af sølvsalvien, den har i hvert fald ikke sået sig selv, for den nåede ikke at komme i blomst sidste år.
SvarSletJeg har haft en før, den kom trofast igen år efter år, indtil jeg fik den ødelagt. Den er lidt voldsom, når den først kommer i blomst.
Den er rigtig flot. Jeg har prøvet den en enkelt gang uden held, men måske skulle jeg prøve igen.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland