onsdag den 29. maj 2013

Tidlig kartoffel - ARTEMIS

Så er der taget huld på kartoffelsæsonen. Der blev vendt rundt på kartoffelspanden, og ud kom der de fineste smukke gule fejlfrie kartofler med et udbytte på en middag til to. Ja det vil sige der blev pillet og toppen ned igen til at udvikle de sidste små.
Men mit forsøg med gamle nedrullede plantesække (genbrug) ser ud til i år at give endnu tidligere kartofler, nok fordi jeg har haft dem stående i bunden af et par kapilærkasser (de skal jo først i brug nu til agurker )
Ydermere har poserne den fordel, at de kan rulles op og støtte de efterhånden lidt ledeløse toppe, nu hvor de er stillet uden for. Og samtidig kan bunden perfores, hvis der kommer for meget regn i poserne.
Det ser ud til, at jeg kunne have begyndt endnu tidligere med høsten, men jeg har været bortrejst så derfor nu.
Og så det allerbedste - de smager rigtigt godt, men skal koges meget forsigtigt. Jeg spiser rigtig mange kartofler på alle måder, men nye kartofler overgård dem alle!
Tidligere skreve om kartofler den 18/4 2013

søndag den 12. maj 2013

Drivhusvanding - Vandtønder til regnvand

Nu er de færdigindstalleret. Ja altså fire forbundne regntønder og med nattens regn er der også kommet vand i dem. Det virker - der er indlagt vand i drivhuset - fantastisk. Det er virkelig en mors dags gave. Dels fra sønniken, der tømrede stativerne sammen og Peter, min gode håndværkermand, der har lavet installationen færdig.

 

torsdag den 9. maj 2013

Trilium og købeimpulser

Så har den endelig sat flere skud. Ja det er Trilium viridescens.
På et tidspunkt læste jeg en artikel om skovbede, så sådant et måtte jeg have. Der var bl.a. et flot billed af Trilium i metermål, så da jeg var på et lokalt plantemarked og så en mand solgte Trilium var jeg hurtig til baglommen og hjembragte en sådan. Men ak! -  min uvidenhed var stor. Jeg hjembragte ikke en stor hvidblomstrende Trilium som på billedet, men en lille forkølet sort, som år efter år bare stod der med sin ene blomst i lav højde.
Som trøst for mig forærede min mand, Peter mig en stor hvidblomstrende Trilium for et år siden, og den blev plantet i surbundsbedet. Ved samme lejlighed vovede jeg at flytte min lille forkølede ven Viridescens med derhen. ......Og hvad ser jeg her denne velsignede forårsmorgen efter endelig regn..... min Viridescens har fået unger lig med sideskud!
Morale: Ved hvad du køber og plant det på det på rette sted. Nå ja jeg er blevet meget klogere siden, men nok ikke klog nok til ikke at gentage det. Jeg har igen været på plantemarked!!! i Berlin og Brønderslev. Kassen med til dels ukendte planter står og venter på en plads i "flokken" - den hvide flok - et nyt staudebed.