Så har den endelig sat flere skud. Ja det er Trilium viridescens.
På et tidspunkt læste jeg en artikel om skovbede, så sådant et måtte jeg have. Der var bl.a. et flot billed af Trilium i metermål, så da jeg var på et lokalt plantemarked og så en mand solgte Trilium var jeg hurtig til baglommen og hjembragte en sådan. Men ak! - min uvidenhed var stor. Jeg hjembragte ikke en stor hvidblomstrende Trilium som på billedet, men en lille forkølet sort, som år efter år bare stod der med sin ene blomst i lav højde.
Som trøst for mig forærede min mand, Peter mig en stor hvidblomstrende Trilium for et år siden, og den blev plantet i surbundsbedet. Ved samme lejlighed vovede jeg at flytte min lille forkølede ven Viridescens med derhen. ......Og hvad ser jeg her denne velsignede forårsmorgen efter endelig regn..... min Viridescens har fået unger lig med sideskud!
Morale: Ved hvad du køber og plant det på det på rette sted. Nå ja jeg er blevet meget klogere siden, men nok ikke klog nok til ikke at gentage det. Jeg har igen været på plantemarked!!! i Berlin og Brønderslev. Kassen med til dels ukendte planter står og venter på en plads i "flokken" - den hvide flok - et nyt staudebed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar