Pæonia mine gamle og nye sorter
Stedet hvor vi bor er et oprindeligt husmandsted, hvor der boede en enke med sine børn. Hun var efter sigende meget god til have og især glad for pæoner. Hun forærrede gladelig aflæggere til naboerne, men var stærkt utilfreds, hvis de ikke passede ordentligt på dem og fik planterne til at gro. Nogle fik den fine ide, at vejen skulle hedde pæonvej, men sådant blev det ikke.
Da jeg overtog haven for mange år siden fandt jeg nogle af planterne i vildnisset, som staudebedet var blevet til. Jeg syntes det var en skat, jeg fandt og flyttede rundt på dem og fik dem opformeret på andet sted og nu har de deres plads i mit pæonbed. Her er de gennem de sidste ti år blevet flottere og flottere.
I de sidste par år har jeg så fundet nogle sorter, som jeg ikke havde. Den smukke hvide og den dyp røde. Jeg har et par flere, som jeg ikke har set blomstre endnu.
Jeg har også for et par år siden plantet træpæoner, som er de første der blomstrer, så det var spændende at se farven, som skulle være gul, men som jeg nok må sige er rød over i det orange. Den har en kort blomsting og der er gået et par år inden den begyndte.
Jeg glæder mig til at se den større og med flere blomster til næste år. Men den gamle sort her under er nu ikke at foragte og så kan den fylde en stor stue med dejlig duft.
 |
| træpæon |
 |
| venter spændt på at se hvordan den ser ud |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar