lørdag den 6. juli 2013

Iris Latifolia

For år tilbage, da jeg overtog haven fandt jeg en enkelt "forkølet" Iris, som jeg overhovedet ikke kendte. Efter lidt "flytten rundt" fik jeg den til at formere sig en lille smugle. De smukke frøkapsler, som står hele vinteren tømte jeg for frø med formering i sigte. Men det ville den slet ikke være med til. Men så efter et par gedigne sne/frost vintre, hvor de selv fik lov til at kaste frøene, skal jeg love for, jeg har fået Iris i haven. Anarkistisk har de fordelt sig ind mellem Silkepæonerne og blomstre flittigt, hvor de ellers bliver flyttet hen. Jeg har hele tiden været vild med den og så fandt jeg ud af at det en Iris Latifolia.


De føjer sig godt ind i de andre blomster


- og blander sig med græsserne

2 kommentarer:

  1. Hej Inger

    Alletiders at din iris sådan har klaret det selv!

    Ofte gør vi for meget ud af det når vi "hjælper".

    Iris latifolia er en af de oprindelige Iris i det kludetæppe der bliver kaldt Iris germanica.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Næhhh hvor skønt at få navn på den. Jeg overtog en have, hvor denne iris var, og jeg har flyttet den med. Jeg har haft den i årevis uden at få undersøgt, hvad den hedder.

    SvarSlet