Papegøjebusk (Parrotia persica)

Impulskøb er ikke altid lykken, men denne papegøjebusk var forelskelse ved første øjekast i planteskolen. Siden har den vokset stødt og været en vedvarende fornøjelse for øjet.

Sammen med en japansk løn lyser den op i det stedsegrønne hjørne og forhaster sig ikke med at smide sin efterårspragt.

Gule blade på den smukke måde

Gule blade er normalt et faresignal for misvækst og fanges straks af haveejeren. Men her i disse sidste lune solskinsdage, er det kun en understregning af naturens kontrollerede tilbagetrækning.

Nu kan jeg så bare vente på at de alle i den kommende efterårsblæst bliver sendt til jorden, hvor de rives sammen og får lov at gøre nytte som jorddække eller ryger i komposten.

Haven rødmer

Fantastiske efterårsdage hvor naturen har taget den helt store pensel frem og trukket store striber af rødt gennem haven. En understregning af vigtigheden med træer og buske, der skifter farver med året.

Efterårsarbejdet med jagten på bl.a. ubuden græs og mælkebøtte bliver næsten en fornøjelse med sådanne kulisser.

Drivhusets vagtskifte - Ageratum tager over

 

Blåkvasten -  Ageratum indtog frimodigt tomaternes plantekasser. Deres frø havde ligget og sovet i den hjemmelavede kompost, som tomaterne fik som tilskud i deres velmagtsdage og store bæring.
Nu er tomatplanterne kørt trætte, de sidste frugter er plukket af og de ender selv deres dage på komposten. Her er det så at den altid smukke Ageratum kommer ind og mildner drivhusstemningen med deres tæppe af blåt.
Tomaterne - jo de har gjort det godt i år og de sidst plantede (sideskuds afklip fra de først plantede) er stadig i produktion med indsugning af efterårets sidste stråler.


Stadig friske tomater - og masser af tomater på lager, henkogte, tørrede, frossent og i puré. Og vi har spist på alle måder og foræret væk. Så selvom det i første øjekast så noget tris ud hjemvendt fra ferie, har det været en herlig tomatsommer.