Vi så det slet ikke komme. En stor tyk stamme solidt plantet i jorden. En Siljerøn lidt tynd i toppen, men den var heller ikke helt ung længere.
Det var jo meget hyggeligt, at en bisværm for et par år siden tog den i besiddelse gennem et næsten usynligt hul. De skal vel ikke have så meget plads til at stifte familie.
Så skete det alligevel med et pust fra vest samme aften Mandela døde, at toppen af vore elskede rønnetræ faldt til jorden. Ikke med et brag som vi kunne høre. Bare stille og roligt lige ved siden af drivhuset. Smuk og hensynsfuld til det sidste.
Jeg var ved synet om morgenen ved at fælde en tåre over en af havens markante skikkelser var faldet.
Det tankevækkende er, hvordan kunne det ske, at et træ så så solid ud, i den grad var moden til at vælte.
Vi fik ingen skader, men det kunne være gået op i glassplinter m.m. Kunne jeg på nogen måde have forudset det og fået det fældet i tiden. Sådant et træ fælder man jo ikke uden grund - vel!!!
Der er ingen tvivl om, at I vil komme til at savne det gamle træ. Det er i grunden utroligt, at det kunne være så medtaget indvendigt uden at vise synlige tegn på forfaldet.
SvarSletNej men der var så en grund, som ikke lige kunne ses. Sørgeligt at miste et stort gammelt træ, men godt den ikke ramte drivhuset.
SvarSletHej Inger. Trist syn men har du mulighed for at anvende noget af træet - lever det jo videre..godt der ikke skete noget med nogen eller drivhuset.Kan godt se der kommer til at mangle noget..
SvarSlet